Årsskrift 2021




Chr. Augustinus Fabrikker – kort fortalt
Det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker har positioneret sig som en langsigtet og professionel ejer af danske virksomheder. Vi arbejder aktivt på at udbygge denne position, og vi er i dag medejere af en række virksomheder, som dækker en bred vifte af industrier.

Forord fra formand og adm. direktør
Et usædvanligt men tilfredsstillende år
2021 blev et tilfredsstillende år for Chr. Augustinus Fabrikker og for langt de fleste af de selskaber, vi har medejerskab af. På trods af, at coronapandemien fortsat satte sit præg på samfundet og verden omkring os, blev der skabt resultater, som konsoliderede og styrkede vores mulighed for fortsat at investere i selskaber, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Forord fra formand og adm. direktør
Et usædvanligt med tilfredsstillende år
2021 blev et tilfredsstillende år for Chr. Augustinus Fabrikker og for langt de fleste af de selskaber, vi har medejerskab af. På trods af, at coronapandemien fortsat satte sit præg på samfundet og verden omkring os, blev der skabt resultater, som konsoliderede og styrkede vores mulighed for fortsat at investere i selskaber, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
GOD PERFORMANCE AF SELSKABER
På tværs af vores portefølje af selskaber var der en række begivenheder, som bidrog til at skabe gode resultater i 2021 og grobund for fortsat udvikling og vækst de kommende år:
• Fritz Hansen købte møbelvirksomheden Skagerak og oplevede stor efterspørgsel på sine designermøbler.
• Royal Unibrew gennemførte en række opkøb – bl.a. bryggeriet Fuglsang, Mineralvandsfabrikken Frem, Solera Beverage Group og Aqua d’Or – og formåede gennem omlægning til salg til private via detailhandelen at vende udfordringer til muligheder under nedlukningerne af restauranter, barer og festivaler.
• Jeudan fortsatte flere års gode resultater og øgede samtidig sit fokus på grøn omstilling, bl.a. gennem Københavns største aftale om infrastruktur til elbiler sammen med ladeoperatøren Clever.
• Scandinavian Tobacco Group købte italienske Mosi og oplevede en fremgang, ikke mindst på det amerikanske marked for cigarer.
• Gyldendal overtog det fulde ejerskab af streamingtjenesten Chapter, som udbyder lyd- og e-bøger, og fortsatte dermed sin digitale udvikling.
• Nissens solgte sin Cooling Solutions-forretning til A.P. Møller Holding og skærpede dermed sit strategiske fokus på køleløsninger til biler.
Hos Tivoli og Kurhotel Skodsborg, der begge blev ramt på omsætning og indtjening på grund af nedlukninger, blev der udvist omhu og omtanke, så de var gearet til genåbningen af samfundet.
På trods af restriktioner lykkedes Tivoli med stor opfindsomhed at give gæsterne gode oplevelser, og kurhotellet præsterede i de åbne måneder af 2021 nogle af de bedste resultater, vi har set i mange år, og høstede dermed de første frugter af en ny strategi.
I løbet af året har vi foretaget nye investeringer i vækstvirksomheder, der kan blive fremtidens danske virksomhedsikoner på den internationale scene. Derudover har vi i højere grad rettet opmærksomheden mod impact-investeringer med fokus på bæredygtighed såvel klimamæssigt som socialt.
FEMTE ÅR I TRÆK MED GODT RESULTAT
En vanskelig start på 2021 betød, at vi måtte handle hurtigt og omstille en række dispositioner inden for Chr. Augustinus Fabrikkers finansielle investeringer. Det lykkedes at læse situationen og markedet rigtigt, og derfor kom vi også på dette felt godt ud af 2021.
2021 bekræftede værdien af et loyalt og aktivt ejerskab, hvor vi sammen med bestyrelser, ledelser og medarbejdere i selskaberne har fokus på at skabe værdi både i dag og i morgen.
Claus Gregersen,
Adm. direktør
Gode resultater over en årrække betyder, at Chr. Augustinus Fabrikkers formue på blot fem år er fordoblet fra 20 til 40 mia. kr., hvilket understøtter og cementerer uddelingskapaciteten i Augustinus Fonden og dermed fondens støtte til kunst og kultur, viden og uddannelse samt sociale indsatser.
LANGSIGTET OG AKTIVT EJERSKAB
2021 bekræftede værdien af et loyalt og aktivt ejerskab, hvor vi sammen med bestyrelser, ledelser og medarbejdere i selskaberne har fokus på at skabe værdi både i dag og i morgen.
Det gør vi ved at stille investeringskræfter til rådighed, der kan bidrage til langsigtet vækst – og dermed styrke danske virksomheders udviklingsmuligheder, herhjemme såvel som internationalt.
Med respekt for den rollefordeling, der bør være mellem ejer, bestyrelse og daglig ledelse – også i et år som 2021, hvor der indimellem var behov for en tættere og mere frekvent dialog.
At tænke langsigtet handler også om at sikre verden for de kommende generationer. Derfor ser vi et øget fokus på bæredygtighed og ESG hos vores selskaber, om end de udmønter sig på forskellig vis, så de matcher de krav og muligheder, der kendetegner den enkelte branche og virksomhed. Et fokus, vi ser som en naturlig del af at drive forretning i dag, og som, vi forventer, kun vil blive forstærket de kommende år.
Tom Knutzen,
Bestyrelsesformand
VANSKELIG OG UFORUDSIGELIG START PÅ NYT ÅR
Vores årsskrift for 2021 udkommer i urolige og uforudsigelige tider som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Vi er, som alle andre, påvirkede af situationen, som vi følger tæt. Krigen i Ukraine og den deraf følgende krise i verden påvirker ikke blot situationen i skrivende stund, men kan meget vel få langsigtede konsekvenser for såvel Verden og Europa som Danmark – og dermed også den kontekst, som virksomheder skal agere i.
Samtidig har 2022 generelt fået en vanskelig start på de finansielle markeder, hvor de seneste års meget lave inflation sandsynligvis snart kan være historie. Det er ikke utænkeligt, at der nu skal betales en regning for de gevinster, der blev høstet i 2021.
Derfor er det glædeligt, at 2021 gav såvel selskaberne i vores portefølje som Chr. Augustinus Fabrikker gode resultater og et solidt fundament at bygge videre på.
Et tilfredsstillende resultat, som vi gerne vil kvittere for. Indsatsen i vore selskaber har været professionel og agil. Vores samarbejde med leverandører og rådgivere har været værdifuldt, og ikke mindst har indsatsen i vores egen organisation gjort en stor positiv forskel.
Tak til alle for en professionel indsats.

Tom Knutzen
Bestyrelsesformand

Claus Gregersen
Adm. direktør
Finansielle nøgletal
2021
For femte år i træk leverer Chr. Augustinus Fabrikker et rekordresultat.
MARKEDSVÆRDIEN AF INVESTERINGER | MIA. KR.
40,6
ÅRLIGT AFKAST
19 %
ANTAL EJERSKABER
17
Markedsværdien af investeringerne
Tallene er pr. 31/12 i de pågældende år.
Formuefordeling
Legacy ejerskaber 14,1 mia. kr. Strategiske ejerskaber 7,0 mia. kr. Scale ejerskaber 1,1 mia. kr. Andre investeringer & Impact 18,5 mia. kr.
Årlige afkast
Tallene er baseret
på markedsværdi.
- 2021 19%
- 2020 16%
- 2019 15%
- 2018 11%
- 2017 18%
Øget fokus på scale-investeringer
Investeringer i innovative forretningsmodeller er essentielt for den fortsatte udvikling af nye virksomheder og dansk erhvervsliv. Det danske start-up-økosystem er stærkt forankret. Der er dog et tomrum, når yngre virksomheder skal bruge kapital til skalering. Her kan Chr. Augustinus Fabrikker gøre en særlig forskel, og derfor vil vi investere minimum 1 mia. kr. i start up-virksomheder med rødder i Danmark og internationalt udsyn – den næste generation af globale, danske vækstvirksomheder.
Markedsværdien af investeringerne
Tallene er pr. 31/12 i de pågældende år.
Formuefordeling
Legacy ejerskaber 14,1 mia. kr. Strategiske ejerskaber 7,0 mia. kr. Scale ejerskaber 1,1 mia. kr. Andre investeringer & Impact 18,5 mia. kr.
Årlige afkast
Tallene er baseret
på markedsværdi.
- 2021 19%
- 2020 16%
- 2019 15%
- 2018 11%
- 2017 18%
Øget fokus på scale-investeringer
Investeringer i innovative forretningsmodeller er essentielt for den fortsatte udvikling af nye virksomheder og dansk erhvervsliv. Det danske start-up-økosystem er stærkt forankret. Der er dog et tomrum, når yngre virksomheder skal bruge kapital til skalering. Her kan Chr. Augustinus Fabrikker gøre en særlig forskel, og derfor vil vi investere minimum 1 mia. kr. i start up-virksomheder med rødder i Danmark og internationalt udsyn – den næste generation af globale, danske vækstvirksomheder.






Begivenheder 2021
Januar

Demokratisering af amatørsport
Veo Technologies, der står bag et intelligent kamerasystem, så alle kan optage og analysere
deres egen holdsport, modtager en investering på 150 mio. kr. fra bl.a. Chr. Augustinus Fabrikker.
Februar

Ny investering i Podimo
Podcastplatformen Podimo sikrer sig ekstra investering på 90 mio. kr. – Chr. Augustinus Fabrikker er med på den fortsatte vækstrejse.
Marts

Ny fond til bæredygtige byer
Sammen med bl.a. ejendomsinvestoren NREP går Chr. Augustinus Fabrikker med i en ny grøn fond, 2150, der skal investere 1,5 mia. kr. i bæredygtig udvikling af byer og reduktion af CO2-udledning.
April

Godt resultat af Jeudan
Ejendomsvirksomheden Jeudan lander et solidt 2020-resultat med en nettoomsætning på 1,5 mia. kr. og et resultat før skat på 578 mio. kr. – på trods af et år præget af usikkerhed efter gentagne nedlukninger af Danmark.
Maj

Stærkt resultat i 2020
For femte år i træk leverer Chr. Augustinus Fabrikker et rekordresultat. Den samlede markedsværdi af investeringerne var 35 mia. kr., og årets afkast landede på 16 %.
Juni

Fokus på bæredygtighed
Bæredygtighed er et tema på tværs af alle Chr. Augustinus Fabrikkers ejerskaber, men på hver sin måde. Det fortalte Claus Gregersen om på PwC’s fondskonference, hvor fondes rolle i realiseringen af bæredygtighedsmål var på dagsordenen.
Juli

Strategisk frasalg i Nissens
Nissens, som Chr. Augustinus Fabrikker er medejer af, solgte vindindustrikøleforretningen Cooling Solutions til A.P. Møller Holding. Dermed fokuserer Nissens sin forretning på køleløsninger til biler.
August

10 år med Den Sociale Kapitalfond
Chr. Augustinus Fabrikker har gennem flere år investeret i Den Sociale Kapitalfond, som fejrede tiårsjubilæum i 2021. Fonden skaber muligheder for udsatte mennesker på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
September

Investering i sundhedsteknologi
Det danske health-tech selskab Corti fik 170 mio. kr. fra bl.a. Chr. Augustinus Fabrikker og Vækstfonden til at udbrede virksomhedens førende kunstige intelligens til sundhedssektoren på globalt plan.
Oktober

Ny fond med fokus på blå økonomi
Under COP26 investerede Chr. Augustinus Fabrikker, European Investment Fund, Minderoo Foundation og Builders Initiative 450 mio. kr. i Ocean 14 Capital, der gennem nye teknologier og industrier inden for den blå økonomi skal bidrage til et bedre havmiljø.
November

Royal Unibrew køber Aqua d’Or
Royal Unibrew køber Aqua d’Or af Danone og styrker dermed sit strategiske udviklingsfokus på produkter med lavt eller ingen alkohol og lavt eller intet sukker.
December

Fritz Hansen køber Skagerak
Fritz Hansen, som Chr. Augustinus Fabrikker er medejer af, køber det danske møbelklenodie Skagerak.

Investeringer
Investeringsstrategi
Chr. Augustinus Fabrikker investerer aktivt i sunde forretningsmodeller med fokus på kompetent ledelse og et forventet afkast, som matcher investeringens risikoprofil. Samtidig har vi fokus på ansvarlig ESG-politik med relevante SDG-mål i de virksomheder, vi investerer i.
Investeringer
Investeringsstrategi
Chr. Augustinus Fabrikker investerer aktivt i sunde forretningsmodeller med fokus på kompetent ledelse og et forventet afkast, som matcher investeringens risikoprofil. Samtidig har vi fokus på ansvarlig ESG-politik med relevante SDG-mål i de virksomheder, vi investerer i.
Vi arbejder kontinuerligt på at være ideelle ejere af markante danske virksomheder, og vi udvider gradvist vores aktiviteter gennem nye typer af strategiske investeringer samt scale- og impact-investeringer. Det sikrer en balanceret risiko og åbner samtidig for flere muligheder for afkast.
Vi ser os selv som ejere i flere sammenhænge:
• Vi kan være direkte medejere af danske private virksomheder og betydelige ejere i børsnoterede virksomheder. Vores ejerskaber er primært som betydelige ejere og ofte sammen med partnere. I enkelte tilfælde ejer vi virksomheden fuldt og direkte.
• I samarbejde med kapitalfonde og andre ejere er vi aktive som co-investorer, pre-IPO-investorer og som anker-investorer ved IPO’s.
Læs mere om vores investeringsstrategi i Årsskrift 2021 (åbner nyt link som PDF)



Legacy
ejerskaber

Strategiske
ejerskaber

Scale
ejerskaber

Impact
investeringer

Finansielle
investeringer
Investeringer
Langsigtet værdiskabelse
Chr. Augustinus Fabrikker geninvesterer i dansk erhvervsliv med afsæt i en langsigtet værdiskabelse, og vores ejerskaber dækker en bred vifte af industrier. Vi er medejer både af ikoniske danske virksomheder, etablerede markedsledere og iværksættervirksomheder, som kan blive den næste generation af internationale selskaber med rødder i Danmark.
Ejerskaber
Aktive ejerskaber
Gennem årene har Chr. Augustinus Fabrikker været ejer af flere markante virksomheder indenfor en bred vifte af industrier. Vi er engagerede og loyale ejere med fokus på dialog og tillid, og vi overlader det til ledelsen at drive virksomhederne. God adfærd og redelighed er centralt i vores ejerskaber.
ENGAGEREDE EJERE OG LANGSIGTET VÆRDISKABELSE
Vi er engagerede og loyale ejere med fokus på dialog og tillid, og vi overlader det til ledelsen at drive virksomhederne. God adfærd og redelighed er centralt i vores ejerskaber.
I Chr. Augustinus Fabrikker mener vi, at vores investeringsprofil bidrager til at skabe merværdi til gavn for både virksomheder og samfund. Gennem vores ejerskab arbejder vi for, at der bevares arbejdspladser og kompetencer i Danmark.
I årenes løb har vi opbygget en tæt relation til et stort antal virksomheder, og med udgangspunkt i engagement agerer vi som en tålmodig ejer. Vi er bevidste om, at investeringer kan betyde omkostninger på kort sigt, men på lang sigt være afgørende for, at virksomhederne lykkes med at udvikle sig positivt.
LEGACY EJERSKABER
I Chr. Augustinus Fabrikker har vi en lang tradition for investeringer i klassiske danske brands. Vores legacy-investeringer har
fokus på såvel større som mindre virksomheder, der spiller en central rolle som en del af dansk kulturarv. Vi har ejerskaber inden for ejendomme, design, forbrugsvarer, litteratur og kultur.
Filosofien er investeringer i brands, der ikke taber værdi, men giver grobund for et afkast over tid også på det internationale marked. Afgørende for Chr. Augustinus Fabrikker er sunde forretningsmodeller og virksomheder, der har glæde af at forblive på danske hænder i et gensidigt, loyalt partnerskab.
Vi er ofte aktive ejere af legacy-investeringer og repræsenteret i bestyrelserne.
UDVALGTE STRATEGISKE EJERSKABER
Det er en central del af Chr. Augustinus Fabrikkers strategi at have en væsentlig ejerandel i udvalgte selskaber. Vi betragter vores strategiske investeringer som en vigtig del af den samlede strategi. Vi tror på, at en stabil ejerkreds, som evner at tænke langsigtet, skaber de bedste vilkår for virksomhederne og deres ledelser – og dermed for en sund forretning og det bedste afkast.
Når vi er trygge ved forretningsmodellen, strategien og ledelsen, er vi loyale ejere, der skaber mulighed for langsigtede strategier såvel som nødvendig forandring og tilpasning. Det er samtidig en naturlig del af vores engagement, at vi som ejere forholder os til, at virksomheden ledes optimalt, og om det fremadrettede værdipotentiale er til stede.
SCALE EJERSKABER
Investeringer i nye innovative forretningsmodeller er essentielt for den fortsatte udvikling af virksomheder. Gennem investering i den næste generation af internationale selskaber med rødder i Danmark ønsker vi at skabe arbejdspladser, udvikle immaterielle rettigheder og teknologi samt skabe en sund værditilvækst.
Det danske start-up-økosystem er stærkt forankret i de første år med god repræsentation fra business angels og early stage-/seed-investorer, venture fonde og Vækstfonden. Men når yngre virksomheder skal bruge kapital til at skalere virksomheden, er det anderledes betydelige beløb, der skal investeres. Chr. Augustinus Fabrikker er en dedikeret lokal partner, der investerer i markante danske virksomheder, som har opnået proof-of-business og behøver finansiering til at skalere forretningen. Vores tilgang til langsigtet ejerskab i vores scale-investeringer er baseret på samme grundprincipper som i vores strategiske investeringer.
IMPACT INVESTERINGER
Impact-investeringer indgår som en naturlig del af Chr. Augustinus Fabrikkers strategi. Vi mener, at vores ambitioner om at skabe afkast kan forenes med at investere aktivt i bæredygtig udvikling. Vi har allieret os med et antal professionelle kapitalforvaltere med erfaring og indsigt til at håndplukke selskaber inden for vores fokusområder. Vores aktuelle fokus er bredt favnende og dækker over social impact, klima og investeringer i udviklingslande.
Vi har en dedikeret strategi med en andel af balancen allokeret til impact. I de seneste år har vi investeret betydeligt i dette område og er godt tilfreds med, at man som investor kan investere i fonde, der gør en reel forskel, samtidig med at man forvalter sine midler forsvarligt. Fremadrettet vil vi fortsat øge dette fokus yderligere, både økonomisk og ressourcemæssigt.
Vi har investeret i 10 dedikerede fonde indenfor impact, og viser her på sitet et udpluk af repræsentative eksempler på vores impact investeringer.
FINANSIELLE INVESTERINGER
Chr. Augustinus Fabrikker anvender en betydende del af sin formue til investering i finansielle aktiver. Vi tror på aktiv formueforvaltning, og på de markeder, hvor vi råder over kompetencerne, varetager vi selv investeringerne. På andre markeder anvender vi nære samarbejder med professionelle og nøje udvalgte eksterne forvaltere.
Vi har finansielle placeringer i en bred vifte af aktivklasser og forholder os dynamisk til den løbende Asset Allokering.
Vi benytter os ikke af proxy-rådgivere og foretager ikke aktieudlån.

Ejerskaber
Legacy ejerskaber
Vores legacy-investeringer har fokus på klassiske danske brands og virksomheder, der spiller en central rolle som en del af dansk kulturarv. Vi har ejerskaber inden for ejendomme, design, forbrugsvarer, litteratur og kultur.
På næste side kan du læse mere om et af ejerskaberne: Jeudan A/S
Ejerskaber
Legacy Ejerskaber
I Chr. Augustinus Fabrikker har vi en lang tradition for investeringer i klassiske danske brands. Vores legacy-investeringer har fokus på såvel større som mindre virksomheder, der spiller en central rolle som en del af dansk kulturarv. Vi har ejerskaber inden for ejendomme, design, forbrugsvarer, litteratur og kultur.
JEUDAN A/S
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Virksomheden drives på et stærkt værdigrundlag og med stor passion for København og byens historiske bygninger.

Foto: Jeudan
TIVOLI A/S
Tivoli er en verdenskendt forlystelsespark, der ligger i det centrale København. Haven har bevaret sin tiltrækningskraft siden 1843 og henvender sig i dag til et meget bredt publikum. 2021 var det andet år i Tivolis historie, som var voldsomt påvirket af pandemien med krav om fremvisning af coronapas i indgangene, begrænsninger på antal gæster til koncerterne og tvangslukning af Tivoli den 19. december.

Foto: Tivoli, Lasse Salling
SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP A/S
Scandinavian Tobacco Group er markedsleder på det internationale marked for håndrullede og maskinrullede cigarer. I mere end 270 år har virksomheden leveret kvalitetsprodukter og en portfolio med ledende brands til forbrugere verden over.

Foto: Scandinavian Tobacco Group A/S
FRITZ HANSEN A/S
Med en historie, der går tilbage til 1872 og en lang tradition for samarbejde med anerkendte designere og arkitekter, er Fritz Hansen med til at bevare og udvikle en del af dansk designhistorie. I 2021 oplevede Fritz Hansen en positiv udvikling i efterspørgslen.

Foto: Fritz Hansen
GYLDENDAL A/S
Gyldendal er Danmarks største forlag med en historie, der går mere end 250 år tilbage. De senere år har forlaget været igennem en omfattende digitaliseringsproces – uden at give køb på de stolte traditioner og den trykte bog.

Foto: Gyldendal
KURHOTEL SKODSBORG A/S
Kurhotel Skodsborg er et kurhotel baseret på enkle nordiske traditioner, hvor natur, historie og skønhed smelter sammen med viden, passion og innovation. I 2021 leverede kurhotellet positive resultater.

Foto: Kurhotel Skodsborg
KRISTELIGT DAGBLAD A/S
Kristeligt Dagblad har gennem 125 år formået at forny sig og samtidig være tro mod sin historie og arv. Det har skabt en medievirksomhed i fremgang på et eller trængt avismarked.

LÆS MERE OM ALLE VORES LEGACY EJERSKABER I ÅRSSKRIFT 2021 (pdf åbner i nyt vindue)




Legacy ejerskaber
Jeudan A/S
Et eksempel på et af vores Legacy-ejerskaber er Jeudan, som er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Virksomheden drives på et stærkt værdigrundlag og med stor veneration for København og byens historiske bygninger.
Chr. Augustinus Fabrikker har haft ejerskab i Jeudan siden 2004.
Legacy Ejerskaber
Jeudan A/S
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Virksomheden drives på et stærkt værdigrundlag og med stor veneration for København og byens historiske bygninger.
Jeudan A/S investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme, som primært er beliggende i København og på Frederiksberg, og tilbyder et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Virksomhedens historie går godt 120 år tilbage, og Jeudan råder i dag over mere end 200 ejendomme med næsten 1 mio. kvadratmeter til en samlet værdi på 29 mia. kr.
Hvert år investerer Jeudan et større trecifret millionbeløb i at vedligeholde, istandsætte og forbedre sine ejendomme. Via sit fokus og sin forretning yder Jeudan samtidig et væsentligt arbejde med at udvikle og vedligeholde klassiske bygninger i den historiske bykerne af København.

Vi har valgt at fokusere vores forretning der, hvor vi er bedst – og det er i København. Det giver os en unik position, men det forpligter også. Vi føler et stort medansvar for byen og dens bygninger, byrum og borgere.
Per W. Hallgren, CEO,
Jeudan

Bredgade
ORDENTLIGHED FORPLIGTER
Jeudans strategi sigter mod fortsat vækst og lønsomhed baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed.
”I Jeudan ønsker vi at være en langsigtet samarbejdspartner for vores kunder, og ikke blot en udlejer. Derfor tilpasser vi løbende vores produkter og services, så de imødekommer kundernes ønsker og behov,” fortæller Per W. Hallgren, CEO, Jeudan.

Store Strandstræde
BIDRAGER TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING
Jeudan ønsker at bidrage til en stabil og bæredygtig udvikling og være med til at trække Danmark i en grønnere retning. Derfor udgav Jeudan i 2020 virksomhedens første ansvarlighedsrapport med konkrete mål for en lang række indsatser frem mod 2025.
2021 har blandt andet budt på forøgelse af antallet af elbiler med 35%, fastholdelse af andelen af medarbejdere under uddannelse på 12% og etablering af en Energi- og Miljøafdeling. Yderligere er der i Jeudan fokus på energirenovering af virksomhedens ejendomme, genbrug af byggeaffald, og at andelen af kvindelige håndværkere øges.

Højbro Plads
KØBENHAVNS STØRSTE AFTALE OM INFRASTRUKTUR TIL ELBILER
Elbiler er en vigtig del af den grønne omstilling i København. For at understøtte den udvikling indgik Jeudan i 2021 en aftale med ladeoperatøren Clever om at etablere 480 ladepunkter i Jeudans parkeringshuse i løbet af 2022.
Jeudan har fem parkeringshuse centralt placeret i København, og aftalen med Clever vil gøre det nemt og enkelt for kunderne at komme til med elbilen. Aftalen er den hidtil største af sin art i København og vil føre til en markant forbedring af ladeinfrastrukturen og samtidig forbedre luftkvaliteten og reducere støjniveaet i byen.

Jeudan ønsker at bidrage til et attraktivt byliv - her på Ofelia Plads i København. Et levende byrum, der i sommeren 2021 gav plads til fodbold på storskærm.

Ejerskaber
Udvalgte strategiske ejerskaber
Vi har væsentlige ejerandele i udvalgte selskaber, og vi betragter vores strategiske investeringer som en vigtig del af den samlede strategi.
På næste side kan du læse mere om et af selskaberne: Royal Unibrew A/S
Ejerskaber
Udvalgte strategiske ejerskaber
Det er en central del af Chr. Augustinus Fabrikkers strategi at have en væsentlig ejerandel i udvalgte selskaber. Vi betragter vores strategiske investeringer som en vigtig del af den samlede strategi.
ROYAL UNIBREW A/S
Royal Unibrew er førende leverandør af både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer på en række markeder – især i Nordeuropa. Et udfordrende år krævede nytænkning, som bar frugt.

Foto: Royal Unibrew
ABACUS MEDICINE A/S
Bedre adgang til medicin giver bedre sundhed – for den enkelte patient og for samfundet som helhed. Det er drivkraften i Abacus Medicine. Abacus Medicine A/S er en førende leverandør af original receptpligtig medicin i Europa, og virksomheden bygger på kerneprincippet om fri bevægelighed for varer inden for EU’s indre marked.

Foto: Abacus Medicine A/S
GUBI A/S
GUBI er en ledende dansk designvirksomhed inden for møbler, belysning og interiørprodukter med fokus på det internationale marked. Virksomheden samarbejder med håndplukkede designere om at forene tradition med kreativ fornyelse.

Foto: Gubi A/S
NISSENS A/S
Innovation, produktudvikling og høj kvalitet har medvirket til at gøre Nissens til en global virksomhed inden for industrikøleløsninger. Nissens A/S blev stiftet i Horsens i 1921 og er i dag vokset til en stor global virksomhed. Virksomheden udvikler, producerer og leverer køleløsninger til automobilindustrien.

Foto: Nissens A/S
LÆS MERE OM ALLE VORES STRATEGISKE EJERSKABER I ÅRSSKRIFT 2021 (pdf åbner i nyt vindue)




Strategiske ejerskaber
Royal Unibrew A/S
Et eksempel på et af vores Strategiske ejerskaber er Royal Unibrew, som er førende leverandør af både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer på en række markeder – især i Nordeuropa.
Chr. Augustinus Fabrikker investerede for første gang i Royal Unibrew i 2009.
Strategiske Investeringer
Royal Unibrew A/S
Royal Unibrew er førende leverandør af både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer på en række markeder – især i Nordeuropa. Et udfordrende år krævede nytænkning, som bar frugt.
Hvad gør et bryggeri, når en verdensomspændende pandemi lukker restauranter, barer og festivaler? Det spørgsmål skulle Royal Unibrew A/S finde et svar på, da coronaen igen lukkede nogle af de vigtigste salgskanaler. Svaret blev at fokusere på salg til forbrugerne gennem detailbutikkerne, og det var med til at bringe bryggeriet godt igennem et svært år.

To store trends i vores markeder går mod produkter med lavt eller ingen alkohol og lavt eller intet sukker.
Lars Jensen, CEO,
Royal Unibrew
STIGENDE FOKUS PÅ DRIKKEVARER UDEN ALKOHOL OG MED LAVT ELLER INTET SUKKER
Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer med fokus på mærkevarer inden for øl, maltdrikke, sodavand, cider og energidrikke – med ikoniske danske ølbrands som Royal, Ceres, Albani og Thor i sortimentet. Udover egne brands tilbyder Royal Unibrew også licensbaserede internationale brands fra for eksempel PepsiCo og Heineken.

Gennem løbende udvikling og innovation er målet at imødekomme kundernes efterspørgsel på kvalitetsdrikkevarer, især inden for non-alkohol, som efterhånden er mere end halvdelen af aktiviteten for Royal Unibrew.

I 2021 købte Royal Unibrew Aqua d’Or Mineral Water A/S, Skandinaviens største producent af naturligt mineralvand af den globale fødevareleverandør Danone. Aqua d’Or har en stærk position på vandmarkedet, og virksomhedens udviklingsfokus inden for produktkategorier med intet eller lavt sukkerindhold passer godt med Royal Unibrews strategiske fokus. Derudover overtog selskabet også Fuglsang i Danmark, MC Energy / Crazy Tiger i Frankrig og Solera Beverage Group i Norge, Sverige og Finland.

EN SÆRLIG STØTTE TIL MUSIKKEN
Igennem mange år har Royal Unibrew støttet sport, musik og kultur. Især live-musikken har været hårdt ramt af aflyste festivaler og koncerter under coronapandemien. Derfor gav bryggeriets musikinitiativ, ”Tak Rock”, 15 aflyste navne en ny chance til at komme ud over stepperne: på plakater i bybilledet, på specialdesignede øldåser, i radioen, i fjernsynet og ikke mindst på scener landet over.

I 2021 tog Royal Unibrew et vigtigt skridt i den grønne omstilling med etablering af en af Danmarks største solcelleparker. Foto: BeGreen
FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING
Som en del af Royal Unibrews bæredygtighedsstrategi tog bryggeriet i 2021 initiativ til at etablere en af Danmarks største solcelleparker. Solcelleparken, som forventes at stå færdig i 2022, kommer til at dække 40 procent af virksomhedens elforbrug og er en del af 2025-målsætningen om en CO2-neutral produktion.

Ejerskaber
Scale Ejerskaber
Gennem investering i den næste generation af internationale selskaber med rødder i Danmark ønsker vi at skabe arbejdspladser, udvikle immaterielle rettigheder og teknologi samt skabe en sund værditilvækst.
På næste side kan du læse mere om et af selskaberne: Veo Technologies ApS
Ejerskaber
Scale ejerskaber
Gennem investering i den næste generation af internationale selskaber med rødder i Danmark ønsker vi at skabe arbejdspladser, udvikle immaterielle rettigheder og teknologi samt skabe en sund værditilvækst.
LUNAR A/S
Lunar vil være morgendagens finansielle platform med fokus på at give forbrugere og iværksættere en bedre måde at betale, bruge bank og have forretning på. Lunar hentede i 2021 mere end 1,5 mia. kr. i investeringskapital – et af de største beløb rejst af et dansk fintech-selskab.

Foto: Lunar A/S
PODIMO APS
Intelligent podcast-platform med globale ambitioner og en forretningsmodel, der støtter podcasterne. Podimo er en åben podcast-platform, der giver brugerne adgang til et stort katalog af podcasts på lokale sprog. Konceptet har vist sig bæredygtigt i Danmark og er nu på vej ud i verden med afsæt i Europa.

Foto: Podimo A/s
VEO TECHNOLOGIES APS
Veo Technologies vil gøre det muligt for alle at filme og analysere holdsport. Det seneste VeoCam 2 er verdens første bærbare AI-kamera, der kan livestreame automatisk. Veo Technologies er en dansk teknologivirksomhed, som med et intelligent kamerasystem, der kombinerer kunstig intelligens og mobile kameraer, har revolutioneret måden at optage og analysere sport på.

Foto: Veo Technologies APS
BLAZAR CAPITAL APS
I 2021 investerede Chr. Augustinus Fabrikker i Blazar Capital for at understøtte udbygningen af virksomheden på det internationale marked for e-handel. Blazar Capital ApS er et dansk selskab med fokus på at etablere og skalere virksomheder inden for e-handel. Ambitionen er at skabe en alsidig gruppe af online consumer-brands inden for kategorier med høj vækst.

Foto: Blazar Capital APS
CORTI APS
Den danske virksomhed, Corti, har udviklet en kunstig intelligens til diagnosticering og dokumentation i sundhedssektoren. Med sin banebrydende AI-software sigter Corti efter at nedbringe antallet af fejldiagnosticeringer, så der både kan reddes liv og spares penge i sundhedsvæsenet.

Foto: Corti APS
DAWN HEALTH APS
Det danske IT-konsulenthus, Dawn Health, er specialiseret i digitale løsninger til den globale sundhedsindustri med det grundlæggende formål ”Code to save lives”. Dawn Health leverer innovative softwareløsninger til sundhedsindustrien. Virksomhedens fokus er regulerede, digitale sundhedsløsninger.

Foto: Dawn Health APS
LÆS MERE OM ALLE VORES SCALE-EJERSKABER I ÅRSSKRIFT 2021 (pdf åbner i nyt vindue)




Scale Ejerskaber
VEO
TECHNOLOGIES APS
Et eksempel på et af vores Scale-ejerskaber er Veo Technologies, en dansk teknologivirksomhed, som med et intelligent kamerasystem har revolutioneret måden at optage og analysere holdsport på.
Chr. Augustinus Fabrikker investerede i Veo i 2020.
Scale Ejerskaber
Veo Technologies ApS
Veo Technologies vil gøre det muligt for alle at filme og analysere holdsport. Det seneste VeoCam 2 er verdens første bærbare AI-kamera, der kan livestreame automatisk.
Veo Technologies er en dansk teknologivirksomhed, som med et intelligent kamerasystem, der kombinerer kunstig intelligens og mobile kameraer, har revolutioneret måden at optage og analysere sport på.
”99% af alle sportskampe bliver ikke filmet i dag, fordi det er for dyrt eller besværligt med et Tv-hold. Veo har udviklet et AI-kamera, der nemt kan filme kampe, uden man skal bruge en kameramand. Vores teknologi hjælper samtidig træneren med at analysere kampen. I 2021 filmede vi over 500.000 kampe,” fortæller Henrik Teisbæk, CEO, Veo Technologies.

Vi har virkelig fået hul igennem til et globalt marked, og især i USA, som er verdens største sportsmarked, oplever vi en kæmpe vækst. Derudover kommer vi til at investere yderligere i at udvide med flere nye sportsgrene, som for eksempel basketball og rugby.
Henrik Teisbæk, CEO,
Veo Technologies
DEMOKRATISERING AF AMATØRSPORT
Visionen er at demokratisere amatørsport og gøre det muligt for alle at filme og analysere deres egen holdsport. Det sker ved at tilbyde et alternativ til den traditionelle kameramand, som er omkostningstung og forbeholdt de få. Det gør det muligt for alle klubber at optage deres egne kampe – uanset størrelse, niveau eller finansiel kapacitet – så de for eksempel kan bruge det i talentudvikling. Over tid er ambitionen at blive en ”Strava” for holdsport, dvs. at kunne levere uddybende statistikker kombineret med videomateriale.
Ved indgangen til 2021 rejste Veo Technologies yderligere 150 mio. kr., og Chr. Augustinus Fabrikker var lead-investor i runden. Den ekstra kapital understøtter international vækst og udvikling af teknologien.

NÆSTE GENERATION AF INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER MED DANSKE RØDDER
Netop fokus på videreudvikling af virksomheden og fortsat international vækst gør Veo til en virksomhed, der passer godt ind i Chr. Augustinus Fabrikkers scale-investeringer. Investeringerne skal understøtte danske iværksættere med innovative forretningsmodeller, skabe arbejdspladser og hjælpe til at skalere deres virksomhed, så den kan blive en del af næste generation af succesfulde danske virksomheder.

Vi har fulgt Veo Technologies igennem lang tid og er meget imponerede over kvaliteten af selskabet, ledelsen og medarbejderne. Vi vil gerne investere i lovende danske iværksættervirksomheder, og Veo er et perfekt eksempel på en teknologivirksomhed med enormt potentiale
Claus Gregersen, CEO,
Chr. Augustinus Fabrikker

Veo Technologies ApS blev grundlagt i 2015 og har hovedkontor i København. Selvom Veo er udviklet til sport i breddeklubber, bliver AI-kameraet også brugt i flere professionelle klubber som eksempelvis Liverpool i Premier League samt klubber i La Liga, Serie A, Bundesliga, Ligue 1, Superligaen og MLS i USA.

Investeringer
Impact investeringer
Impact-investeringer indgår som en naturlig del af vores strategi, og vi mener, at vores ambitioner om at skabe afkast kan forenes med at investere aktivt i bæredygtig udvikling. Vores aktuelle fokus er bredt omfavnende og dækker over social impact, klima og investeringer i udviklingslande.
Vi har investeret i 10 dedikerede fonde inden for impact – læs mere om tre repræsentative eksempler på vores impact-investeringer.
Ejerskaber
Udvalgte impact investeringer
Impact-investeringer indgår som en naturlig del af Chr. Augustinus Fabrikkers strategi. Vi mener, at vores ambitioner om at skabe afkast kan forenes med at investere aktivt i bæredygtig udvikling. Vi har allieret os med et antal professionelle kapitalforvaltere med erfaring og indsigt i at håndplukke selskaber inden for vores fokusområder.
2150
Sammen med NREP, Novo Holdings og Vækstfonden er Chr. Augustinus Fabrikker gået med i en ny grøn fond, 2150, der skal investere 1,5 mia. kroner i bæredygtig udvikling af byer. Den nordiske ejendomsinvestor, NREP, lancerede i 2021 fonden 2150, der skal investere i nye teknologier, som kan fremme byers grønne udvikling og reducere CO2-udledning.

Foto: 2150
DEN SOCIALE KAPITALFOND
Gennem flere år har Chr. Augustinus Fabrikker investeret i Den Sociale Kapitalfond, der i 2021 kunne fejre tiårsjubilæum. Den Sociale Kapitalfond bygger på ideen om at investere kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer.

Foto: Getty Images
OCEAN 14 CAPITAL
Chr. Augustinus Fabrikker er gået med i fonden Ocean 14 Capital, som investerer i teknologi, der kan give bedre havmiljø. Under COP26 investerede Chr. Augustinus Fabrikker, European Investment Fund, Minderoo Foundation og Builders Initiative 450 mio. kr. i Ocean 14 Capital – den første store investeringsfond, der udelukkende fokuserer på den blå økonomi.

Foto: Adobe Stock

Kontakt
Chr. Augustinus Fabrikker
Sankt Annæ Plads 13, st. th.
1250 København K
T: 33 14 52 93
E: info@augustinusfabrikker.dk
For direkte kontakt til vores team klik her