02/05/2024
Chr. Augustinus Fabrikker er stolte medinvestorer i The Footprint Fund I, der netop har haft lukning. Fonden er en fortsættelse af The Footprint Firms ambitiøse arbejde med bæredygtige investeringer inden for bl.a. fødevarer og landbrug, energi, byggeri, klimateknologi samt biosolutions og cirkularitet. Fonden er klassificeret under EU's definition af "deep green assets", som er den højeste klassifikation for bæredygtige investeringer under EU. Blandt medinvestorerne er North-East Family Office, Realdania og EIFO.
“Impact-investeringer er en vigtig del af vores strategi, og impact-investeringer gør en forskel. Derfor er vi også stolte over at kunne teame op med The Footprint Firm og deres professionelle og stærkt dedikerede team. The Footprint Fund I er et velkomment nyt, dansk initiativ med et vigtigt fokus på bæredygtige investeringer i start-ups og scale-ups i pre-seed og seed fasen - og vi ser frem til at følge, hvordan impact-afkastet kan gå hånd-i-hånd med det finansielle afkast”
Chr. Augustinus Fabrikker har samlet givet tilsagn for mere end 1,1 mia. kr. til impact-investeringer og har ofte investeret i første gangs fonde.
Klimarådgivere rejser 375 millioner til grønne startups: Her ser de muligheder for den store gevinst
Læs mere om impact investeringer