
18/02/2026
Jens Harsaae bliver Fritz Hansens nye bestyrelsesleder. Han kommer med en solid bestyrelseserfaring bl.a. fra LanguageWire, NIRAS A/S og Abacus Medicine Group, hvor sidstnævnte er blandt Chr. Augustinus Fabrikkers etablerede ejerskaber. Dertil har han brugt en stor del af sin karriere i BCG inden for consumer goods.
Fritz Hansen er en af Danmarks ikoniske designvirksomheder med en historie, der strækker sig over 150 år. De seneste år har selskabet været igennem en omfattende transformation af drift og ledelse. Udpegningen af Jens Harsaae er seneste udvikling i transformationen, og han erstatter Mark Johnston, Managing Director i Chr. Augustinus Fabrikker, der har fungeret som interimsleder af bestyrelsen. Mark fortsætter i bestyrelsen, der består af fem personer.
Chr. Augustinus Fabrikker overtog i 2025 de sidste ejerandale og blev 100 pct. ejer af selskabet. Som aktive ejere med et langsigtet fokus på værdiskabelse er det med stor fornøjelse, at vi byder Jens Harsaae velkommen og vi ser frem et fortsat tæt samarbejde.

Læs om vores ejerskaber