20/09/2023
Vi ønsker tillykke til det danskbaserede AI-selskab Corti, som har rejst 418 mio. kr. i en Serie B investeringsrunde for at skalere sin intelligente sundhedsløsning globalt. Der er tale om et kæmpe boost af ikke bare Corti, men hele den danske HealthTech-industri.
Chr. Augustinus Fabrikker investerede første gang i Corti i 2021 og støtter igen op om selskabet i denne runde. Investeringsrunden blev ledet af de internationale investorer Prosus Ventures og Atomico og foruden Chr. Augustinus deltager også Export and Investment Fund of Denmark (EIFO) og Eurazeo.
Med midlerne ønsker Corti at udvide sin forretning i USA, hvor selskabet vil udbygge sit team og sin kundebase yderligere. Mere end 70 pct. af Corti’s kundebase er allerede i dag baseret i USA.
Corti er revolutionerende med sit banebrydende og højteknologiske produkt, der kan levere intelligente svar på nogle af de globale samfundsudfordringer, vi står over for på sundhedsområdet.
Corti er en del af Chr. Augustinus scale-ejerskaber, hvor fokus er på investering i den næste generation af vækstselskaber med rødder i Danmark og internationalt udsyn.
Læs mere om Scale og Corti