Støtte til AxcelFuture

Støttede projekter

25/09/2023

Hvordan får vi flere faglærte?

Som fondsejet investeringsselskab er det Chr. Augustinus Fabrikkers formål at sikre Augustinus Fondens uddelingskapacitet til gavn for samfundet. Samtidig er vi optagede af at understøtte dansk erhvervsliv. Derfor investerer vi primært i danske virksomheder, der skaber og bevarer arbejdspladser og kompetencer i Danmark til gavn for os alle.

Et stærkt erhvervsliv kræver, at vi også har dygtige hænder og kloge hoveder til at agere på den efterspørgsel og innovation, der findes i de danske virksomheder. Det er der behov for i alle led af forretningen i de virksomheder, vi investerer i.

Vi oplever og ser ind i en fremtid, hvor der bliver færre faglærte, der kan udfylde centrale opgaver i samfundet. Derfor ser vi med glæde på den øgede opmærksomhed, der er på området, og på de mange initiativer, der igangsættes for at vende udviklingen.

Vi har derfor også valgt at støtte Axcelfutures konference ”Sådan får vi flere faglærte” om rekruttering og fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne, som afholdes i dag. På konferencen præsenteres anbefalinger til, hvordan flere unge kan tiltrækkes til erhvervsuddannelserne og færdiggøre deres uddannelse. Et eksempel på de mange initiativer, der skubber på at vende udviklingen.

Fem veje til flere faglærte

Læs mere om Axcelfutures konklusioner og anbefalinger her

Læs mere