Gabriel Holding A/S

Gabriel Holding A/S

Tekstilvirksomheden Gabriel har rødder helt tilbage til 1851, hvor firmaet blev stiftet under navnet “Kjærs Mølle”. I dag er den nordjyske tekstilproducent førende leverandør til møbelindustrien, og producerer møbel- og sædestoffer til kontraktmøbelmarkedet, privatmøbelmarkedet og transportsektoren.

Virksomheden har i de senere år oplevet markant vækst, og er et globalt firma med aktiviteter fordelt over hele verden, hvorfor størstedelen af omsætningen hentes ved eksport.  Årsagen til deres succes kan tilskrives ansvarlige investeringer og en innovativ evne til at tilføje ikke bare nye designs, men helt nye løsninger til markederne.