Dawn Health A/S

Dawn Health A/S

Dawn Health er et dansk IT konsulenthus specialiseret i digitalisering af den globale sundhedsindustri.

Med et fokus på regulerede digitale sundhedsløsninger – Software as a Medical Device (SaMD) og Digital Therapeutics (DTx) – bidrager Dawn Health til den eksisterende sundhedsindustri med innovative applikationer. Selskabets mission er således at udvikle digitale sundhedsløsninger med det ultimative mål at hjælpe mennesker til at leve længere, sundere og bedre liv.

Dawn Health vil demokratisere adgangen og indsigten i sundhedsdata gennem en digital og cloudbaseret platform. Platformen vil muliggøre effektiv udvikling af life science selskabers digitale sundhedsløsninger rettet mod både patienter og sundhedspersonale. Dette kan blandt andet give sundhedspersonale verden over bedre adgang til at udrede og lægge behandlingsplaner for en række kroniske sygdomme.

Dawn Health, der har hovedkontor i København, blev grundlagt i 2016 af Daniel Daugaard og leverer i dag digitale sundhedsløsninger til store internationale life science selskaber såsom Novo Nordisk, Pfizer, Takeda, Coloplast og mange flere. Chr. Augustinus Fabrikker investerede i Dawn Health i november 2021.